OM VIBEN A/S

Om Viben A/S

Viben A/S er en familieejet virksomhed med base i Aalborg med en lang historie indenfor handel, udvikling og investering i fast ejendom.

Vibens historie

Kristian Højsleth startede i 1984 som traditionel ejendomsmægler hos Firmaet Ejendomsmæglerne I Aalborg.

I 1988 blev Kristian Højsleth partner i et ejendomsmæglerfirma med kontor i Algade 38, Aalborg – som i dag stadig er virksomhedens adresse.

I 1992 blev Kristian Højsleth eneejer af ejendomsmæglerfirmaet Erhverv Aalborg, og begyndte i højere grad at koncentrere sig om salg og udvikling af erhvervsejendomme og erhvervsbyggerier.

I perioden 1994-96 var Viben A/S én af hovedaktørerne i etableringen af Aalborg Storcenter.

I 2000 blev taget en strategisk beslutning om at øge focus på projektudvikling, og Viben A/S har siden været katalysator og bygherre på mange projekter i hele Danmark, med focus på dagligvarebutikker, fastfood restauranter og erhvervsprojekter.

Vores mål har altid været at skabe værditilvækst for alle interessenter gennem en åben dialog, hvor kerneværdier som tillid, respekt, ærlighed og integritet er fundamentet i processen fra at realisere idé til færdigt projekt.

Viben A/S er moderselskabet i en familieejet koncern, der i dag tæller flere helt eller delvist ejede datterselskaber med projekter og ejendomme i Danmark og Sverige.

I 2017 trådte Mikkel Højsleth ind i den daglige drift i Viben A/S, og vi er således fuldstændig klar til også i fremtiden at bygge og investere med vore mange samarbejdspartnere.